Inspirationsmateriale – Elever som trafikeksperter

Det er vores erfaring, at det projekt som vi udfører er for stor en mundful for skolerne, da der er meget koordineringsarbejde og trafikfaglighed. Det er simpelthen ikke realistisk for skolerne at nå det med deres sparsomme tid og manglende viden. Der kan selvfølgelig være skoler, hvor der er en særlig ildsjæl, der kan løfte det.

Vi har fået meget positiv respons fra lærere på elevinddragelse og alle de læringsmæssige perspektiver, der ligger i det. I dette materiale har vi skåret udvalgte aktiviteter til for at gøre dem mere realistiske at udføre for skolerne. Der er lagt vægt på at gøre det relativt kort og overskueligt med tre cases, da vi ved at lærere modtager utroligt mange tilbud, de ikke når at sætte sig ind i. Et kortere format kan fange lærernes interesse og de kan selv finde mere information.