Midlertidige fysiske tiltag 


I mange af vores projekter anvender vi midlertidige fysiske tiltag som virkemiddel. Det gør vi fordi den midlertidige tilgang matcher vores ønske om at afprøve trafikløsninger med relativt kort forberedelse. Vi mener at vi finder frem til de gode løsninger ved at have en afprøvende tilgang. Det skal ses i modsætning til at sidde omkring et bord og pege på et kort, hvor der bør være bump og andre fysiske tiltag. 

Vi ser udvikling af sikre og trygge skoleveje som en proces, hvor eleverne er med til at udvikle løsningerne (i samarbejde med os). Med den korte tidshorisont som det midlertidige giver, er der mulighed for, at eleverne i stort omfang medvirker til at kommunikere om brugen af det fysiske anlæg og sætter kampagner i gang der sammen med det fysiske skal få alle trafikanter til at gøre det ønskede. 

Herunder ses eksempler fra Viby Skole i Roskilde. Alle afprøvninger blev igangsat 8. januar 2020 og lanceret sammen med grundig information og adfærdskampagner. Kontakt os for flere eksempler. 

På skolens område. Dobbeltrettet cykelsti giver mulighed for at cykle mod ensretningen. Løsningen aflaster den mest trafikerede vej ind til skolen og gør det lovligt for dem der førhen har brudt indkørselsforbuddet.

På skolens område. Et meget trafikeret sted, hvor højresvingende biler skærer hjørnet af og kører ind over den brede kantbane til stor utryghed for eleverne.

På skolens område. Elevernes forslag om kys-og-kør forsøges her i en shared space-udgave pga. trange forhold. Forsøget har vist forældrene, at det er en holdbar løsning. I en undersøgelse svarer 76 ud af 81 forældre, at de synes om det nye anlæg.

Forrige
Forrige

Trafikpolitik 2.0

Næste
Næste

Effektmåling og dokumentation