Elevinddragelse

Adfærdskampagner,
når der bygges om, tæt på skoler

Når kommuner bygger nye anlæg i nærheden af skoler, skal elever færdes i trafikken på en ny måde.


Trafik i Børnehøjde udvikler sammen med en gruppe elever, i 4. eller 5. klasse, en adfærdskampagne, der forklarer skolens øvrige elever, hvordan de nu skal færdes i trafikken.

Elevernes opgave er at gøre kampagnen vedkommende for skolens elever og samtidig præsentere den for skolens elever i et sprog, som børn forstår.

Det kan f.eks. være når der bygges nye cykelstier og lyskryds tæt på skolen, eller når der bygges rundkørsler i nærheden.

Adfærdskampagnen præsenteres for skolens elever i skoletiden og når på denne måde direkte ud til målgruppen. Skolens forældre modtager ligeledes information om de ændrede trafiktiltag.

Trafik i Børnehøjde er ansvarlige for planlægning og udførelse af al undervisning på skolen.

Skolen skal stille én 4. eller 5. klasse samt én lærer til rådighed, det skal være en lærer, der kender klassen godt og som kan deltage i alle workshops og i eventen.

Vi er bindeleddet mellem skolens ledelse og kommunens ingeniør.
Ingeniørens rolle er at præsentere det nye fysiske anlæg for Trafik i Børnehøjde samt indgå i en dialog angående adfærdskampagnen.

Projektet på skolen består af følgende:

1. workshop – det nye anlæg præsenteres for klassen

2. workshop – forberedelse til event

Event – det nye anlæg præsenteres for skolens elever og forældre

Forrige
Forrige

Adfærd før anlæg

Næste
Næste

Cykelbaneprojekter