Kan hjertezoner skabe trygge skoleveje?
Indvielse af projekt på Dalby Skole. Ca. 200 elever er samlet på selve Dalbyvej, der lukkes for biltrafik kl. 7.30-8.30.
Flere kommuner i Danmark arbejder i disse år på at etablere zoner omkring skoler, der skal gøre det mere trygt for elever til fods og på cykel. Zonerne går under forskellige navne som fx hjertezoner, tryghedszoner, ankomstzoner, skolezoner samt fodgænger- og cykelzoner. I dette blogindlæg vil vi benytte betegnelsen Hjertezone.
Hos Trafik i Børnehøjde har vi erfaret, at en Hjertezone bliver endnu mere effektiv, når eleverne selv er med til at kommunikere løsningen. Elevernes medvirken giver andre elever, ansatte og forældre en større forståelse for tiltagets baggrund. Vores erfaringer viser, at børn og unge kan spille en central rolle – både som idémagere og ambassadører for en mere tryg skolevej.
Elever som drivkraft bag hjertezoner
På Dalby Skole og Tommerup Skole har vi inddraget elever i at udvikle trafikale løsninger. Her har eleverne selv foreslået idéer, der endte med at blive til Hjertezoner – uden dog at kende til begrebet ’Hjertezone’. Gennem dialog og workshops blev det tydeligt, at eleverne havde en skarp forståelse for udfordringerne omkring deres skole og kom med konstruktive forslag til, hvordan trafikken kunne organiseres bedre.
Elevernes forslag har ført til etableringen af det, der efterhånden er blevet almindelig kendt som en Hjertezone. Fordi idéerne kom fra børnene selv, oplevede vi et stærkt engagement og ejerskab fra deres side. Når eleverne selv sætter ord og handling på løsningerne, bliver de også mere motiverede for at bruge og respektere zonen – samtidig med at deres forældre bliver involverede og mere lydhøre over for forandringerne.
Et nyt redskab i skuffen
Det er vores opfattelse, at den øgede opmærksomhed på Hjertezoner i hele landet har gjort det lettere at gennemføre vejlukninger, og det har betydet, at vi relativ ofte kan udføre et forsøg med en vejlukning, når eleverne foreslår dette. Tidligere var det sværere at få gennemført bilfrie zoner, men det billede er ved at ændre sig, fordi fordelene ved Hjertezoner er blevet tydeligere og mere veldokumenterede.
Problem omkring lærerparkering
En udfordring, vi dog fortsat støder på, er spørgsmålet om lærerparkering. Ofte er skolens parkeringsplads placeret inde i Hjertezonen, og mange skoleledere er tilbageholdende med at fjerne parkeringspladser til deres personale. Dette kræver undtagelser fra forbuddet, der kan være svære at håndhæve (for mange undertavler er lette at overse). Vi vurderer dog, at med den rette kommunikation og ejerskab fra alle parter – inklusiv lærerne – kan Hjertezoner implementeres med succes, selv når der er behov for undtagelser.
Elever som kommunikatorer
I dette efterår har vi ydermere arbejdet med Hjertezoner i Aarhus og i København, hvor de hedder Tryghedszone. Forskellen var her, at kommunerne allerede på forhånd havde besluttet, hvilken løsning der skulle etableres ved den enkelte skole. Elevernes roller har derfor været anderledes i disse projekter. Her fik eleverne ansvar for at kommunikere Hjertezonen til forældre, øvrige elever, ansatte samt til lokalsamfundet. Derudover udviklede de aktiviteter, der understøttede Hjertezonen.
I denne type projekt er det vigtigt, at forventningsafstemme med elever og lærere og være meget tydelige i, hvilken indflydelse de har på zonen, og hvilke beslutninger der allerede er taget af kommunen. Vores oplevelse er, at eleverne er helt med på, hvad de har indflydelse på, og hvad kommunen har besluttet.
I praksis betyder det, at eleverne har stået for at udvikle kreative kampagner samt udviklet videoer, der gjorde det interessant og nemt for alle at forstå og bruge Hjertezonen korrekt.
Data og indsigt: Hvad kan vi lære af hjertezoner?
Som en del af projektet Elever som trafikeksperter har vi gennemført videoanalyser i samarbejde med RawMobility. De to fotos herunder viser videoanalyse før og efter på Tommerup Skole - og hvordan færre biler skaber nye adfærdsmønstre for fx fodgængere.
De første data viser, at Hjertezoner ikke kun skaber en følelse af øget sikkerhed, men også medvirker til, at flere børn vælger aktive transportformer som at gå eller cykle til skole.
Vi forventer, at kommende projekter vil give os endnu mere indsigt, så vi kan dokumentere og videreudvikle konceptet. Målet er at sige noget generelt om, hvordan Hjertezoner påvirker trygheden og antallet af børn, der bevæger sig aktivt til skole.
Trafik i Børnehøjde har modtaget støtte til projektet ’Elever som trafikeksperter’ fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Østifterne. Projektet udføres over fem år frem til 31. december 2028.