Lytter vi egentlig til børn? Sådan rigtigt?

Elever på Kirkebakkeskolen i Vejle fejer flere 100 meter fortov for at gøre klar til næste indvielse af deres tiltag dagen efter. Eleverne gør det på helt eget initiativ.


Selvfølgelig lytter vi til børn i hverdagen. Men når det kommer til større beslutninger, der kan gøre en reel forskel – lytter vi så og handler derefter?   

Dette blogindlæg dykker ned i, hvordan eleverne i projektet 'Elever som trafikeksperter' oplever at blive hørt, og hvorfor det er så afgørende for projektets succes. Projektet har som mål, at mindst 80 % af de deltagende elever skal føle, at deres ideer bliver hørt, og at deres indsats gør en forskel.  Vores mål er også, at projektet kan være med til at sætte nye standarder for, hvad elever inddrages i generelt - velvidende at det er et område, der kan udvikles.

I 2024 har vi arbejdet med fire 5. klasser og én 4. klasse – børn i alderen 10-12 år – der har givet deres input via anonyme spørgeskemaer. Resultaterne fra de fem skoler peger på, at eleverne oplever, at de føler sig hørt, og deres engagement vokser. 

Resultater fra spørgeskemaerne

Her er nogle nøglepunkter fra evalueringen af elevinddragelsen på de fem skoler: 

1. Eleverne føler sig hørt og taget alvorligt

- På alle fem skoler svarede 82% eller flere af eleverne, at de havde en oplevelse af, at deres idéer blev hørt, og at flere af dem blev omsat til konkrete løsninger.

- De konkrete tal for hver skole var: 82%, 84 %, 91 %, 92% og på en enkel skole svarede hele 100% af eleverne, at deres ideer var blevet hørt.

2. Tiltagene gør en forskel

- Eleverne blev også spurgt, om deres tiltag har gjort en forskel for andre på skolen. 

- De konkrete tal for hver skole var 91%, 85%, 72%, 95% og 82%, der svarede at deres tiltag har gjort en forskel.

En klasse har svaret på om deres ideer i projektet har gjort en forskel for andre på skolen.

Ejerskab er nøglen til succes

Når elever bliver inddraget i løsningen af trafikproblemer omkring deres skole, opstår en helt særlig følelse af ansvar og ejerskab. De deltager aktivt i alt fra idéudvikling til implementering og kommunikation – og dette ejerskab gør dem til stærke ambassadører for ændret adfærd. 

Eksempelvis oplevede vi, at elever flere gange bad om ekstra tid for at færdiggøre materialer til events eller sikre, at deres projekter fremstod skarpt for resten af skolen. På Kirkebakkeskolen i Vejle tog en elevgruppe selv initiativ til at feje hele fortovet foran skolen, så der blev mere plads til fodgængerne og deres løsning stod klar og indbydende til eventen dagen efter. 

Denne dedikation viser, hvor meget ejerskab betyder – især når eleverne oplever, at deres ideer bliver taget seriøst. 

Det kræver tid at inddrage eleverne

En af de vigtigste læringer fra projektet er, at tillid tager tid at opbygge. Ved første møde er eleverne ofte skeptiske og tilbageholdende – måske tvivler de på, om deres input virkelig gør en forskel. Men i takt med, at de ser deres ideer blive realiseret, vokser deres engagement markant. 

Derfor glæder vi os over, at mere end 80 % af eleverne på tværs af alle skoler føler, at de er blevet hørt. Det viser, at inddragelse betaler sig – både for eleverne og for det færdige resultat. 

Elever som ambassadører

Elevinddragelse fungerer, fordi det skaber en følelse af ansvar og fællesskab. Når elever udvikler løsninger, tager de ejerskab og er langt mere tilbøjelige til at respektere og anvende dem. Samtidig inspirerer de deres kammerater, når budskabet kommer fra én af deres egne – hvilket styrker fællesskabet omkring trafiksikkerhed. 

Elevernes rolle som ambassadører kan være afgørende for, at adfærdsændringer faktisk bliver forankret i hverdagen. 

Anbefalinger til elevinddragelse

Baseret på vores erfaringer og undersøgelsesresultater har vi følgende anbefalinger til succesfuld elevinddragelse: 

1. Involver eleverne tidligt

Lad eleverne bidrage allerede i idéfasen. De kender deres skolevej bedre end nogen anden og kan komme med forslag, som voksne måske overser. 

 2. Brug kreative aktiviteter

Praktiske opgaver som at male skilte, lave cykeløvelser eller præsentere idéer for andre gør processen sjov og lærerig.

3. Gør resultaterne synlige

Elever skal kunne se, hvordan deres indsats skaber konkrete forbedringer – fx via kampagner eller ændringer i nærområdet. 

4. Afsæt god tid til at opbygge relationer

Tillid og engagement opstår ikke på én dag. Giv plads til, at eleverne kan blive trygge og finde deres stemme i projektet. 


Trafik i Børnehøjde har modtaget støtte til projektet ’Elever som trafikeksperter’ fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Østifterne. Projektet udføres over fem år frem til 31. december 2028. 

 
Forrige
Forrige

Elever løser udfordringer på p-plads

Næste
Næste

Kan hjertezoner skabe trygge skoleveje?