Elevinddragelse

i cykelbaneprojekter på skoler

Når der skal bygges og designes cykelbaner på skoler, inddrager Trafik i Børnehøjde en gruppe af skolens elever i at designe cykelbanen.


Formålet med en cykelbane er, at eleverne bliver bedre cyklister og på sigt bedre trafikanter, så flere cykler til og fra skole.

Cykelbaner på skoler giver elever mulighed for både at cykle i skoletiden (idrætstimerne/frikvartererne), i SFO´en og i fritiden.

Vi inddrager en gruppe elever, ofte en 4. eller 5. klasse, i designprocessen af cykelbanen. Eleverne kommer med ideer til, hvordan cykelbanen skal se ud. Med elevinddragelsen sikrer vi os, at cykelbanen bliver spændende, relevant og vedkommende for skolens elever.

Trafik i Børnehøjde kommer med et konkret designforslag til kommunen, der sammen med skolens ledelse tager den endelige beslutning i forhold til cykelbanens design.

Til slut indvies den nye cykelbane. Dette sker i samarbejde med den gruppe elever, der har designet cykelbanen.

Trafik i Børnehøjde er ansvarlige for planlægning og udførelse af al undervisning på skolen.

Skolen skal stille én 4. eller 5. klasse samt én lærer til rådighed, det skal være en lærer, der kender klassen godt og som kan deltage i alle workshops og i indvielsen.

Vi er bindeleddet mellem skolens ledelse og kommunens ingeniør. Ingeniørens rolle er at indgå i en dialog mellem Trafik i Børnehøjde og skolens ledelse angående cykelbanens design.

Ingeniøren er velkommen til at deltage i udvalgte workshops og indvielsen, men det er ikke et krav.

Projektet på skolen består af følgende:

Formøde med læreren

1. workshop – Afprøvning af cykelbane

2. workshop – Udvikling af ideer

3. workshop – Forberedelse til indvielse

Indvielse – cykelbanen præsenteres for skolen

4. workshop - Evaluering – projektet evalueres


Eksempler på projekter

Forrige
Forrige

Nyt anlæg omkring skoler

Næste
Næste

Trafikpolitik 2.0