Børnekonsekvensanalyser: Sverige som forbillede for Danmark?
I de sidste 11 år har vi i Trafik i Børnehøjde arbejdet med at inddrage elever i at udvikle trafikløsninger, der skal forbedre trygheden i trafikken omkring deres skole. Samtidig er målet at få flere elever til at vælge aktiv transport til og fra skole.
Der er sket meget i samfundet på de 11 år, og vi oplever, at de trafikingeniører og -planlæggere vi møder i langt større grad kan se meningen med elevinddragelse i trafikprojekter.
I dette blogindlæg vil vi undersøge, hvordan det er muligt at arbejde med børne- og ungeinddragelse på mere systematisk vis. Til det formål har jeg haft en god samtale med Julie Schack, der arbejder for WSP med base i Stockholm. Jeg kender Julie fra tidligere, og vi har haft nogle gode samtaler om emnet Børnekonsekvensanalyser, der er temaet for dette blogindlæg.
Som interviewet viser, er der nogle interessante erfaringer at lære fra Sverige – og vi synes, at det vil være spændende at introducere ideen i Danmark.
Lyt med i lydfilen herunder for at få alle detaljerne med:
Svensk lovgivning
I Sverige har man siden 2020 haft en lovgivning, der gør det obligatorisk at gennemføre børnekonsekvensanalyser i forbindelse med mange typer projekter, herunder trafikplanlægning og byudvikling. Dette lovkrav udspringer direkte af FN’s børnekonvention, som i Sverige er blevet integreret i lovgivningen. Formålet er at sikre, at barnets bedste altid bliver taget i betragtning, når der træffes beslutninger, som påvirker deres hverdag.
Børnekonsekvensanalyser er et redskab, der skal oversætte børnenes perspektiver til konkrete anbefalinger i beslutningsprocessen. I praksis kan det indebære alt fra at vurdere, hvordan en ny vej eller et boligområde påvirker børns muligheder for selvstændigt at komme til skole, til at inddrage børnene i at identificere farlige trafikpunkter eller udforme løsninger, der fremmer deres sikkerhed og trivsel.
Hvordan fungerer børnekonsekvensanalyser i praksis?
Julie forklarer er børnekonsekvensanalyser er todelte. Den ene del er en analyse udført af voksne, som vurderer beslutninger ud fra børnenes bedste med udgangspunkt i børnekonventionen. Den anden del er en direkte inddragelse af børnene, hvor de bidrager med deres egne oplevelser og forslag.
Julie understreger vigtigheden af at møde børnene på deres egen banehalvdel og involvere dem i autentiske sammenhænge. Det kan være gennem fotosafarier, kortøvelser eller guidede ture i lokalområder, hvor de bor og går i skole. En god børnekonsekvensanalyse sikrer, at børnenes perspektiver bliver en integreret del af projektet og ikke blot et flueben på en tjekliste.
Eksempler fra Sverige
Et konkret eksempel på en børnekonsekvensanalyse i Sverige involverede planlægningen af et nyt boligområde med en central hovedvej. Her var der modstridende interesser mellem børns sikkerhed og hensynet til buschaufførers arbejdsmiljø. Ved at inddrage skolebørn og lade dem udpege de vigtigste krydsningspunkter, lykkedes det at nå et kompromis, hvor fartbump blev placeret strategisk. Dette forbedrede både børnenes sikkerhed og sikrede, at bussen stadig kunne betjene området. "Vi voksne kan jo skrive læserbreve, stemme og deltage i debatter, hvis vi er uenige i en beslutning. Men det kan børn ikke. Derfor handler børnekonsekvensanalyser rigtig meget om at give børnene et talerør til at udtrykke deres oplevelser og behov i de planer, vi laver", siger Julie.
Hvad kan Danmark lære?
Selvom Danmark har ratificeret børnekonventionen, er børnekonsekvensanalyser endnu ikke et lovkrav her. Julie mener, at danske kommuner kunne drage stor fordel af at tage ved lære af Sverige. Hun anbefaler, at trafik- og byplanlæggere starter med at sætte sig ind i børnekonventionens principper og prøver at inddrage børn systematisk i mindre projekter.
Børnekonsekvensanalyse vs Elever som trafikeksperter
I projektet ’Elever som trafikeksperter’ har vi vist nogle interessante potentialer i forhold til at sammentænke virkelige projekter med undervisning på skolerne. Elevernes egen skolevej er meget oplagt at tage fat på, fordi den er lige uden for døren, og fordi de har en stor viden om skolevejen. Elevernes viden og engagement kan med stor sandsynlighed gøre en forskel i trafikprojekter og samtidig kan børnene få en oplevelse af, at de har været med til at gøre en forskel – en oplevelse, de kan tage med sig videre i livet, som Julie siger, så er det “en introduktion til deres plads i samfundet senere. Hvis vi vil have voksne, der er aktive i deres lokalmiljø, er vi også nødt til at lade børnene være med fra starten."
I Trafik i Børnehøjde ser vi et stort potentiale i en mere systematiseret inddragelse af elever i flere projekter – og hvem ved måske ender vi ligesom Sverige. Der er i hvert fald sket meget på området de sidste 10 år.
Trafik i Børnehøjde har modtaget støtte til projektet ’Elever som trafikeksperter’ fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Østifterne. Projektet udføres over fem år frem til 31. december 2028.