Elevers trafikløsning møder virkeligheden – og gør en forskel alligevel
På Kirkebakkeskolen i Vejle kom eleverne på 5. årgang med en god idé, der dog ikke blev godkendt af hensyn til områdets beboere. Dette blogindlæg er en fortælling om, hvordan flere af skolens elever alligevel blev mere motiverede til at benytte aktiv transport, selv om 5. klassernes mest opsigtvækkende ide ikke kunne føres ud i livet.
Den trafikale udfordring: En stejl bakke
Skolens trafikale udfordring er en stejl bakke på skolevejen, hvor fodgængere og cyklister skal færdes på et smalt fortov og cykelsti. For at sikre elevernes tryghed har skolen valgt, at cyklister fra 0.-3. klasse skal parkere deres cykler ved den nærliggende kirke og gå de sidste ca. 400 meter. Denne løsning er blevet taget godt imod af både indskolingseleverne og deres forældre.
Elevernes vurdering
Eleverne på 5. årgang vurderede dog, at de mange yngre fodgængere skabte utryghed for de ældre elever, der cykler ned ad bakken. Det smalle fortov tvang fodgængere til at gå ud på cykelstien, hvilket både gør det utrygt for cyklister og fodgængere og afholder nogle af de ældre elever fra at cykle.
Elevernes løsning: Mere plads til både cyklister og fodgængere
Eleverne kom med en ambitiøs løsning: De foreslog at ensrette vejen foran skolen for at skabe mere plads til både cyklister og fodgængere. Deres idé indebar, at en del af vejbanen skulle omdannes til cykelsti, og fortovet skulle udvides for at give mere plads til gående. Forslaget blev mødt med interesse af Vejle Kommunes ingeniører, som fandt det værd at overveje.
Hensyn til beboerne
Men efter nærmere overvejelser viste det sig, at en permanent ensretning ville få stor betydning for de lokale beboere. Flere ville blive tvunget til at tage omveje, når de skulle handle, pendle eller på anden måde færdes i området. På den baggrund blev forslaget desværre ikke godkendt.
Fokus på adfærd fremfor fysiske ændringer
Det var naturligvis ærgerligt at komme tilbage til eleverne og fortælle dem, at deres gode idé ikke var til at udføre. Heldigvis kunne vi skrue op for andre af elevernes ideer, der ikke skulle udføres på vejbanen. Eleverne havde udviklet et kreativt univers, med søskendeparret Alma og Oskar som omdrejningspunktet. Eleverne digtede en historie om de to figurer og deres vej til skole, som blev læst op for skolens yngste elever. Derudover kunne flere af figurerne fra historien findes på elevernes skolevej.
Udvikling af trygt univers til skolevejen
Se fotos herunder, der viser processen. Eleverne er med helt fra ideudvikling til udførelse og er derfor meget motiveret til at præsentere projektet for resten af skolen.
Effekt uden fysiske tiltag
Da projektet blev sat i gang, var vi spændte på, hvordan det ville blive modtaget. Uden fysiske ændringer på vejbanen, var vi usikre på, om kampagnen ville have den ønskede effekt; At gøre flere elever motiverede til at cykle og gå.
Det viste sig dog, at projektet havde en positiv effekt. En spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene viste, at 35% af forældrene oplevede, at deres barn var blevet mere motiveret for at vælge aktiv transport efter at projektet var udført på skolen.
Elever kan håndtere afslag
En af de vigtigste læringer fra projektet har været, at elever kan håndtere afslag, så længe de føler, at deres idéer bliver taget seriøst, og at deres input ikke er forgæves. En spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende elever viste, at 100% af dem følte, at deres forslag var blevet taget alvorligt – en opbakning vi aldrig har oplevet på dette niveau før.
Selvom vi ikke kunne gennemføre den oprindelige fysiske løsning, som eleverne fandt på, har projektet på Kirkebakkeskolen været en stærk påmindelse om, at forandring ikke nødvendigvis kræver større fysiske tiltag. Eleverne har vist, hvordan man kan påvirke sin hverdag gennem kreativ tænkning og samarbejde – uanset de udfordringer man møder undervejs.
Se flere fotos herunder fra de øvrige tiltag:
Trafik i Børnehøjde har modtaget støtte til projektet ’Elever som trafikeksperter’ fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Østifterne. Projektet udføres over fem år frem til 31. december 2028.