Elevinddragelse - reel indflydelse eller ’skin-inddragelse’?

En meget vigtig og stor del af vores projekter er elevinddragelse, da det er et effektfuldt middel til at løse trafikudfordringer ved skoler.

Eleverne har en meget stor rolle i projekterne, og vi vil derfor i denne blog komme med en begrebsafklaring af elevinddragelse og uddybe på hvilken måde vi inddrager elever i vores trafikprojekter. Til dette benytter vi Roger Harts ’inddragelsesstige’.

 

Inddragelsesstigen

Roger Hart skelner mellem ’ikke-deltagelse’ og ’deltagelse’.

Den første adskillelse af inddragelse ses mellem de to niveauer, hvor ’IKKE-DELATAGELSE’ udgør den del af inddragelse, der ikke er ønsket - i hvert fald set fra vores perspektiv.

Trin 1-3 på inddragelsesstigen

Ifølge Hart er inddragelse på de tre nederste trin symbolsk deltagelse og er derfor ikke reel. ’Ikke-deltage’ kan i et trafikprojekt f.eks. være hvis voksne spørger elever om deres oplevelser på skolevejen samt deres ideer til løsninger, men det allerede er besluttet af voksne, hvilke tiltag der skal laves på vejene omkring skolen.
Hanne Warming, professor på RUC, kalder denne form for inddragelse for ’skin-inddragelse’.

“Når man arbejder med reel inddragelse kræver det, at man tør lade sig udfordre og gå ad nye uafprøvede stier[…]”(Warming)


Trin 4-8 på inddragelsesstigen

På inddragelsesstigens fem øverste trin (4-8) foregår den reelle inddragelse. Her får børn og unge tilstrækkelig indsigt i det projekt, de bliver en del af, til at de kan få indflydelse på selve projektet med deres deltagelse og gode ideer.

Det er dog ikke målet, at man altid skal nå til trin 8 for at have udført et godt inddragelsesprojekt.

At deltage i virkelige projekter er ofte meget mere komplekst, end det kan illustreres på inddragelsesstigen, og det kan derfor ikke altid lade sig gøre i praksis eller i alle dele af projektet.


Inddragelsesniveauet i vores trafikprojekter er meget forskelligt afhængigt af, hvilke deIopgaver i projektet, der er tale om.  I nogle dele af projektet får eleverne lov til at tage de endelige beslutninger og i andre dele, er det de voksne, der tager beslutningerne. Derudover kommer eleverne i nogle projekter med helt nye ideer som vi voksne understøtter.

På en skole i Kolding foreslog to elever f.eks., at de ville lave en kampagnefilm om de nye trafikløsninger, som skolen skulle sende til forældrene via Aula. Her var det eleverne, der fik ideen til delopgaven, og de var efterfølgende også selv med til at udføre den, da de selv medvirkede i filmen. Her var Trafik i Børnehøjdes rolle at støtte eleverne i deres idé, filme deres budskaber og klippe filmen sammen. I denne del af projektet, når vi højt op på inddragelsesstigen, fordi det er børnene, der har taget initiativet.


I andre dele af projekterne, har vi voksne opstillet nogle opgaver, som eleverne skal finde ideer til. De skal f.eks. udvikle slogan, finde navne på maskotter og navngive cykelbaner. Her er det eleverne, der kommer med forslag til dette, hvorefter klassen på demokratisk vis stemmer om, hvilket slogan/navn, der passer bedst til projektet, (trin 6)

I den mere trafikfaglige del af projektet kommer eleverne med ideer til løsninger af trafikale udfordringer omkring skolen.

Herefter er det de voksne, Trafik i Børnehøjde, ingeniører i kommunen samt politiet, der i fællesskab tager den endelige beslutning i forhold til, hvilke løsninger, der skal etableres (trin 5). I denne del af projektet kan man ikke lade det være op til børnene at beslutte, hvilke tiltag, der skal etableres ude på vejarealet. Det kræver en stor indsigt og viden på området at kunne beslutte, hvad der skal etableres - derudover er der også vejregler, der skal overholdes.

Hvis eleverne føler en ægte grad af inddragelse, er der evidens for, at de samtidig føler en høj grad af ejerskab (Jensen, 2000). I vores trafikprojekter oplever vi netop at det er dette ejerskab, der skaber de gode resultater. Eleverne er meget kompetente til at videreformidle et budskab til skolens elever og forældre, hvis de er motiverede – og det kan medvirke til at løse udfordringer ved skoler.

 

Trafik i Børnehøjde har modtaget støtte til projektet ’Elever som trafikeksperter’ fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Østifterne. Projektet udføres over fem år frem til 31. december 2028. 

 
 
 
Forrige
Forrige

Villum Fonden støtter ‘Elever som trafikeksperter’

Næste
Næste

Få trafikanter til at ændre adfærd med en positiv kampagne